Projekt beskrivelse

Transportable pumper med høj performance og lavt støjniveau

BBA Pumps er en førende producent af transportabelt diesel- og eldrevet pumpeudstyr, som TZACHO er eneforhandler af i Danmark. På baggrund af vores lange samarbejde med BBA Pumps har vi mulighed for at tilbyde vores kunder fantastiske pumper i højeste kvalitet og supplere dem med stærk support, service og en bred vifte af tilbehør i form af slanger, koblinger, afgangsrør, filterrør, flowmålere, pakninger og meget mere.

Virksomheden startede i 1953 med at lave materialer til rørlægning på deres hovedkontor i Holland. Siden da har de udviklet sig til at producere nogle af markedets bedste afvandings- og spildevandspumper, grundvandssænkningspumper, selvansugende centrifugalpumper og bentonitpumper. Pumperne anvendes bl.a. i forbindelse med byggerier, grundvandssænkninger, oversvømmelser, pumpning af spildevand, mineafvanding og maritime projekter.

Navnet BBA står for ”Bruin Buizen Apeldoorn” og kommer af ejerfamiliens efternavn (Bruin), det hollandske ord for ”slanger og koblinger” (Buizen) og virksomhedens hjemby i Holland (Apeldoorn). Kendetegnende for BBA Pumps er høj kvalitet, holdbarhed og maksimal performance ved laveste omkostninger. Disse karakteristika har gjort BBA Pumps til en internationalt anerkendt leverandør af lyddæmpede mobile pumper med høj performance.

Med både ISO 9001 og ISO 14001 certificeringer har BBA Pumps skarpt definerede processer for sikring af kvalitet og bæredygtighed. Fokusset på kvalitet ses bl.a. på PT grundvandssænkningspumperne, der ofte stadig kan anvendes efter 30 års pålidelig drift. Derudover betyder fokusset på bæredygtighed også at BBA Pumps ikke blot byder sine kunder lave omkostninger ved ejerskab, men samtidig sætter standarden for miljømæssig omtanke i branchen. Det gøres bl.a. ved at benytte nogle af de mest rene og moderne motorer, der efterlever krav om emissionsudledning fra både EU og USA, lavt brændstofforbrug, dieselpartikelfiltre, korrosionsresistente varmgalvaniserede rammer, læk-fri oliesystemer og lavt støjniveau.

BBA Pumps samarbejder desuden tæt sammen med Proril Pumps og Cornell Pump Company om bl.a. produktudvikling. Virksomheden er en international leverandør med salgsafdelinger i både Holland, Polen og USA. Derudover har de mere end 10.000m2 produktion fordelt på produktionsfaciliteter i Holland og Tjekkiet. En effektiv logistik mellem disse faciliteter gør BBA Pumps i stand til at producere deres pumper med korte leveringstider uden kompromiser.

Har du nogle spørgsmål, eller er du interesseret i produkter fra BBA Pumps, kan du se vores produktkatalog til højre på siden. Du er selvfølgelig også meget velkommen til at kontakte os.

Præsentationsvideo