TZACHO søger en lærling, der skal indgå i arbejdet med at reparere og servicere funderingsudstyr, hydraulisk udstyr, pumper, mm..

Hos TZACHO er det et omdrejningspunkt, at vores kunder er i stand til at udføre deres projekter. Derfor er afgørende for os at servicere og reparere kundernes udstyr, så der ikke opstår unødvendig ventetid på grund af defekter. Som entreprenørmaskine-mekanikerlærling, vil du få mulighed for at udvikle dine kompetencer som mekaniker og være med til at sikre, at det udstyr der benyttes til entreprenørprojekter rundt om i landet kører driftsikkert.

Som lærling hos TZACHO, få du:

  • Et alsidigt job, som foregår på værkstedet i Hadsten eller hos kunderne.
  • Et behageligt arbejdsklima med gode ansættelses- og arbejdsvilkår
  • Et spændende job med mulighed for personlig og faglig udvikling

 

Vi forventer, at du:

  • Interesserer dig for mekanik og maskiner.
  • Kan arbejde selvstændigt
  • Har gode samarbejdsevner og er en god kollega
  • Er serviceminded,
  • Kan arbejde under pres
  • Arbejde ude og inde
  • Har kørekort til bil og gerne til trailer og truck
  • Møder til tiden
  • Ikke har noget imod, at dagene indimellem kan blive lange

Engelskkundskaber vil desuden være en fordel.

 

Ansættelse: Hurtigst muligt

Er du interesseret i stillingen eller skulle du have nogle spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte værkfører, Hans Christian Hesel på tlf. 87 61 00 12 eller sende din ansøgning på info@tzacho.dk med emne: ”Ansøgning: Lærling – Entreprenørmaskinemekaniker”. Du er selvfølgelig også velkommen til, at komme ud og aflevere din ansøgning i hånden.

TZACHO P/S har et af Danmarks største sortimenter af pumper, hydraulisk værktøj, funderingsudstyr og specialværktøj. Vi er specialister i ”alt under jorden” og forhandler de bedste mærker på markedet. Som eneforhandler af topmærket BBA kan vi tilbyde alt fra generelle løsninger til Rolls-Royce løsninger. Vi har egenproduktion af specialværktøj og -maskiner. Læs mere om os her.